Stegt og røget sild
Vores stegte og røgede sild er fanget i dansk farvand og tilberedt hos Favstrup Fisk.
Favstrup Fisk er et lille og hyggeligt familiedrevet røgeri. Vi er beliggende i landlige omgivelser i udkanten af byen Christiansfeld, som ligger mellem Kolding og Haderslev.
Hos os betyder kvaliteten af varerne alt, derfor bliver alle vores røgvarer røget på gammeldags maner, hvor fisken får den helt rigtige mængde salt og røg for at opnå det perfekte resultat hver gang.
Vores sortiment består ikke blot af røgvarer, vi laver desuden glutenfri fiskefrikadeller og har et stort udvalg af ferske fisk, så der er altid noget til enhver smag.
Læs mere om de forskellige varer under fiskevarer.
Vi glæder os meget til at se jer!
Kontakt os gerne, hvis du ønsker vores fisk til et større arrangement – også selv om vi måske ikke har åbent den pågældende dag.
Hvis du forudbestiller dine fiskevarer, undgår du, at vi pludselig har udsolgt. Du kan også bestille fiskeanretninger til fester og større arrangementer. Bestilte varer afhentes og betales i butikken.